Historien bag

Råd- og tinghuset

»Retfærdigheden« - en historie bliver levende!

Retfærdigheden – historien bag:

Af Per Rye

 

I ældre tid havde købstaden Sæby to domstole. Ældst er bytinget, som holdtes under åben himmel med byfogeden som formand og 4 massive planker – kaldet tingstokke – som sæde. Senere opstod rådstueretten, hvor borgmester og råd var dømmende myndighed. I særligt grelle sager kunne byfogeden inddrages. Til bytinget var foruden en dommer knyttet en skriver, som fra midten af 1500-tallet førte tingbøger med domme, skøder, arv m.v.

 

Bytinget var både sted for juridiske afgørelser, men også det samlingssted, hvor nyheder af almen interesse blev offentliggjort.

 

I 1848 kunne borgerne i Sæby tage et nyt Råd-, Ting- og Arresthus i brug. Den markante bygning midt på den gamle hovedgade fik hurtigt i folkemunde navnet ”Retfærdigheden”. Retfærdigheden blev opført på baggrund af et stort lokalt engagement og opført med stor lokal opbakning.

 

Forud for opførelsen af rådhuset lå faren for, at byen skulle miste by- og herredsfogedembedet på baggrund af en af de største og mest omtalte kriminalsager i landet på det tidspunkt. Sagen skabte stor debat om lovløshed, selvtægt og retfærdighed. Sagen kulminerede den 1. november 1841 med ellers lovlydige borgeres drab på 4 personer fra Skæve-banden, men endte med et retsopgør mod 181 personer, før der var ryddet op i det, der blev kendt som lovløsheden i landet norden for lands lov og ret.

 

4 af de 7 gerningsmænd blev dømt til døden, så selvtægtsgerningen blev ikke accepteret i lovens forstand. De dødsdømte havde stor sympati og blev i 1848 benådet - samme år som ”Retfærdigheden” blev opført i Sæby.

 

Dronninglund Herred var i denne tid plaget af stor fattigdom, stor lovløshed og mange tyverier. Til at holde lov og orden i en del af landet nord for Limfjorden var byfogeden i Sæby, J. C. Heiberg, der tilmed var herredsfoged i det store Dronninglund Herred, som strakte sig over det meste af det østlige Vendsyssel. Enden på Heibergs rolle i sagen om Skævebanden fører os direkte tilbage til opførelsen af det ny rådhus i Sæby. J.C. Heiberg blev i 1842 flyttet fra embedet i Sæby til en post som rådmand og birkeskriver i Aalborg. I forbindelse med genbesættelsen af by-og herredsfogedembedet i Sæby, blev det planlagt, at embedet skulle flyttes fra Sæby til en central placering midt i herredet, hvor der skulle opføres et nyt Ting- og Arresthus. Man mente, en fuldmægtig ville være nok til at tage sig af de forefaldende forretninger i en by af Sæbys størrelse.

 

Sæby var i 1848 en lille købstad med omkring 750 indbyggere, men havde i kraft af sin status som købstad en lang tradition for at være administrativt centrum for et stort opland.

 

Da Sæby fik købstadsrettigheder den 10. august 1524 var det pålagt købstæderne at nedsætte et råd bestående af en til flere borgmestre og rådmænd, udpeget blandt byens bedste mænd. Som regel har det været byens mest indflydelsesrige købmænd, der har siddet på borgmestrestolene i de danske købstæder, men i det mere beskedne Sæby findes også flere håndværkere blandt borgmestrene. Det var byens råd, der stod for købstadens styre, og oprindeligt var det rådet, der udpegede en byfoged, men fra 1600-tallet var det enevældens konge eller den kongelige lensmand, der udpegede købstædernes byfogeder. Mens byens styre lå i rådet, var det byfogeden, der i praksis fungerede som både dommer og politimyndighed, og med tiden også overtog borgmesterfunktionen og byens administration. Sæbys første kongevalgte byfoged blev Christian Lauridsen Rhuus, der indtil da havde været bystyrets valgte borgmester. Til byens administration og styre var der desuden ansat byskrivere og toldere.

 

Opførelsen af Retfærdigheden

 

Bystyrets behov for et nyt og større rådhus i Sæby kolliderede med amtets og kancelliets planer om at flytte by- og herredskontoret til en mere central placering i Vendsyssel. Sagen mødte stor modstand blandt Sæbys borgere, og kommunalbestyrelsen besluttede at sende apoteker L.P. Gad til København for at tale byens sag for kongen. Med hele byens opbakning lykkedes det at sikre By- og Herredsfogedens fortsatte tilstedeværelse i Sæby, og man påbegyndte planerne for opførelsen af et nyt rådhus, ting- og arresthus.

 

I 1845 gik man i gang. Det gamle rådhus var blevet solgt for 341 Rigsdaler, og en byggegrund på hjørnet af Algade og Babrasallé blev købt for 200 Rdl. Retfærdigheden kom til at ligge smukt ved sit eget lille torv, og repræsenterer med sit strenge klassicistiske udtryk magtens bygning i købstaden. Bygningens arkitektoniske udformning kom i hænderne på apoteker L. P. Gad, der udarbejdede tegninger til det nye rådhus, Bygmester A.N. Jacobsen, Aalborg, stod for opførelsen, og der var lagt stor vægt på kvaliteten i byggeriet.

 

De første brugere af ”Retfærdigheden”

Kommunalloven af 1837 sikrede bred repræsentation i byens styre, mens embedet som byfoged stadig blev udpeget af kongen. Købmand Peter Jakob Larssen blev første formand for den folkevalgte kommunalbestyrelse og beklædte embedet, da beslutningen om opførelsen af Retfærdigheden blev truffet, mens apoteker L.P. Gad, var blevet formand, da bygningen blev taget i brug.

 

Henry Christian Gad (ikke at forveksle med L.P. Gad) blev i 1842 udpeget som By- og herredsfoged i Sæby efter J.C. Heiberg. Han bestred embedet helt frem til 1865 - således også da Retfærdigheden blev taget i brug som Råd-, Ting- og Arresthus i 1848.

 

H. C. Gad flyttede i 1843 ind i byfogedboligen i Algade i Sæby, hvorfra han passede sit arbejde, men kunne i 1848 som den første byfoged, optage embedet i det ny ting- og arresthus. Med sin lange tjenestetid i Sæby, blev Gad en betydelig mand for byen og egnen. Ved Gads 50 års fødselsdag skænkede byens borgere et portræt af Gad. Maleriet kom til at hænge i rådhussalen i Retfærdigheden, men ved domstolens flytning til Hjørring, fulgte maleriet med. Efter at Retfærdigheden i 2012 er åbnet for offentligheden er portrættet af Gad atter vendt hjem til Retfærdigheden i Sæby.

 

Mens byfoged Gad og medlemmerne af borgerrepræsentationen tog de nye lokaler mod gaden i brug, blev der bagerst i bygningen gjort klar til modtagelsen af andre nye brugere af ”Retfærdigheden”. De første 2 arrestanter blev overført til afsoning, og en arrestforvarer fik bolig i hovedbygningens vestlige ende.

 

Herredsfogeden og hans fuldmægtige tog sig af kriminalsagerne i Sæby - som regel mindre forseelser, men i 1911 lå der igen en mordsag på herredsfogedens bord.

 

I 1919 gennemførtes en stor retsreform i Danmark, hvor det gamle embede som by- og herredsfoged endeligt blev nedlagt, og funktionerne, der før havde været samlet i en person, blev delt ud på 3 nye embeder: en folkevalgt borgmester, en politimester og en dommer. Otto C. Knudsen gik af som by- & herredsfoged, men fortsatte som byens dommer. C.B. Kehlet blev ansat som politimester i Sæby. I Retfærdigheden var der fortsat arrest sammen med politistation og retssal, men dommerkontoret flyttede til den tidligere byfogedbolig i Algade 7, der herefter desuden var bolig for retskredsens dommer – hermed kaldet Dommergården.

 

Bankdirektør P. Dicksen satte sig som den første folkevalgte borgmester for bordenden ved byrådsmøderne, der fortsat blev afholdt i retsalen i Retfærdigheden frem til 1957.

 

I løbet af 1950-erne flyttede den kommunale administration ud af Retfærdigheden, mens politiet allerede i 1945 flyttede ind i en nyindrettet politistation på Hans Aabelsvej. Arresten lå fortsat i Retfærdigheden i Algade sammen med retssalen frem til 1964. Efter mere end 100 år som arrest var de 11 celler ikke længere tidssvarende. Der skulle en større ombygning til, for at bygningen igen kunne leve op til tidens standard som arresthus. I oktober 1964 kunne arrestforvareren for sidste gang åbne cellen og overføre arrestant til den ny politigård i Frederikshavn.

 

Med lukningen af arresthuset åbnedes muligheden for igen at flytte politistationen tilbage til Retfærdigheden. Huset på Hans Abelsvej var blevet for lille til Sæbys politikorps, og man havde længe kigget sig om efter nye lokaler, da den gamle arrest blev ledig. Betjentene flyttede dog ikke direkte ind i de gamle celler - en ombygning var nødvendig. 9 af de 11 celler blev ombygget til større kontorer, og muren rundt om fængselsgården ud mod Babras Allé blev revet ned. Selve politistationen rykkede ind i lokalerne til gaden, hvor arrestforvareren havde haft bolig, og i første omgang var der planer om at indrette lokaler til kriminalpolitiet i overetagen, men løsningen blev en tilbygning på 120 kvm ud mod haven samt et beskyttelsesrum på 60 kvadratmeter.

 

Næsten lige siden politiet flyttede tilbage til Retfærdigheden var det på tale at nedlægge politistationen. I 1974 blev politimesterembedet i Sæby nedlagt, og kriminalpolitiet og motorkontoret flyttet til Frederikshavn. Tilbage var nu kun lokalpolitistationen i lokalerne ud mod Algade til højre, og retssalen til venstre. Dommerkontoret flyttede tilbage til den gamle bygning. Lokalerne bag retssalen blev indrettet til tinglysningen, der havde stadig stigende arbejdsopgaver. Kriminalpolitiets lokaler i bagbygningen blev til dommerkontor og øvrig administration. Dommergården i Algade 7 var nu tømt for administrative funktioner, og da det blev frit for den ny dommer selv at vælge sin egen bolig, blev den tidligere byfoged- og dommergård solgt.

 

Ligesom politistationen var domstolens placering i Retfærdigheden i Sæby til debat nærmest fra den dag, den flyttede ind. Med den seneste retsreform blev alle retskredsene i Vendsyssel samlet med tingsted i Hjørring. I december 2006 blev der holdt afskedsreception for domstolen i Retfærdigheden, og den sidste dommer Niels Scoubye flyttede, sammen med maleriet af byfoged Gad, til nye retslokaler i Hjørring.

 

Denne gang flyttede der ikke nye brugere ind i de lokaler, der blev ledige i Retfærdigheden. Bygningen kom til at stå tom bortset fra den fjerdedel, der stadig blev brugt til lokal politistation, men også disse lokaler blev snart tømt for liv. I 2007 blev stationen i Sæby nedlagt, efter at bygningen siden 1848 havde rummet funktionerne som byfoged, borgmester, dommer og politimester samt arrest.

 

Nyt liv og ny retfærdighed

En tid stod retfærdigheden tom, inden Slots- og ejendomstyrelsen, der ejede bygningen, besluttede at sælge. Den fredede bygning, der er så markant i Sæby, både i bybilledet og i historien, stod nu til at gå ud af offentlighedens eje. Muligheden for salg til privat brug, med store ombygninger til følge var åbne, ligesom den offentlige adgang og borgernes fortsatte relation til bygningen efter mere end 150 år stod foran sin afslutning.

 

Det kom dog også hurtigt på tale at bevare bygningen som en offentlig ejendom med nye funktioner som f.eks. kulturhus, museum, samlingssted for foreninger. Der var dog ikke interesse fra Frederikshavn kommune for at overtage bygningen; andre kræfter måtte tage over, hvis Retfærdigheden skulle bevares for Sæby.

 

Ligesom det i 1842 var borgernes initiativ, der sikrede by- og herredsfogedembedet i Sæby, og som stod for opførelsen af Retfærdigheden, var det også nu en række initiativrige borgere i Sæby, der skulle sikre Retfærdigheden. En arbejdsgruppe blev etableret i 2008 med det formål at købe og bevare Retfærdigheden. Gennem banklån, et kommunalt rente- og afdragsfrit lån samt en indsamling hos virksomheder og sæbynitter lykkedes det til sidst at skaffe den nødvendige kapital på ca. 4 mio. kr. til køb og renovering af bygningen. Købet kom i stand i november 2011, og straks efter begyndte en nænsom renovering af den fredede bygning.

 

Som i 1842 var den folkelige opbakning stor, og der blev tegnet folkeaktier og etableret en venneforening, der har deltaget i renoveringsarbejdet og i den fremtidige daglige drift.

 

I april 2012 kunne de første lejere flytte ind i nyrenoverede lokaler: Turistbureauet i den gamle arrestforvarerbolig, hvor der senest havde været lokalpolitistation, Galleri Nordenvind i dommerkontorerne i baghuset, der oprindeligt var opført til kriminalpolitiet, og Galleri Nürenberg i kontorlokaler i bagbygningen. De øvrige mindre lokaler kan udlejes til møde, til foreninger eller lign., mens det tidligere tinglysningslokale og retssalen fremover vil blive brugt til udstillinger, foredrag og som mødested.

 

Den 12. maj 2012 blev Retfærdigheden genindviet med tidl. dommer Niels Schoubye som formand, Denne er dermed vendt tilbage til Retfærdigheden sammen med maleriet af H.C. Gad, som nu igen hænger på bygningens tykke mure og holder øje med Retfærdigheden i landet norden for lands lov og ret.

 

Bygningen er i dag fredet. Den omfatter 607 kvm bebygget areal med i alt 860 kvm samlet erhvervsareal.

 

 

Kilder:

”Sæbybogen 2012” artikel om ”For Retfærdigheden” af museumsinspektør Jens Thidemann, Nordjyllands Kystmuseum. (Bogen med artiklen sælges på museet, i boghandel og på Turistbureauet i Retfærdigheden

Læs hele artiklen her

og

Hans Gregersen m.fl.: ”Købstadsliv – i det gamle Sæby”

 

© Copyright 2013. All Rights Reserved.